Pressekontakt

Journalister er altid velkomne til at kontakte Natteravnene med både konkrete og generelle spørgsmål. Henvendelse kan ske til:

Mai-Britt Haugaard Jeppesen
Chef for Natteravnene

Tlf.: +45 3017 7803
Mail: mai-britt @socialtansvar.dk

Guidelines til pressen

Fra tid til anden støder vi, i artikler og omtaler af Natteravnene, på ord og udtryk, som vi mener giver et forkert indtryk af den opgave, Natteravnene løser på deres vandringer blandt børn og unge.

Vi har derfor nedenfor udarbejdet en lille liste over ord og udtryk, vi helst ikke ser i omtalen af Natteravnene, samt forslag til hvilke ord, der i stedet kan anvendes.

Og så vil vi sætte stor pris på, at Natteravnene bliver skrevet med stort N, da det er et registreret foreningsnavn.

Ord vi er kede af bliver brugt i forbindelse med Natteravnene:

  • Vagt eller vagter
  • Patruljer
  • Patruljerer
  • Holder øje med de unge / Overvåger de unge

At vi ikke bruger disse ord, er fordi vi IKKE er vagter eller patruljer. Mange får er helt forkert billede af vores arbejde, når man tænker de ord ind. Vi er bare helt almindelige frivillige.

Ord vi selv bruger:

  • Ture, hold eller vandringer
  • Hold
  • Vandrer
  • Er til stede for de unge / hjælper de unge
  • Frivillige