babas læringsforløb

Læringsforløbet er det forløb for frivillige, som klæder dem på til at skabe forandring hos andre fædre i deres netværk og boligområder, som opbygger tillid mellem fædre og fagpersoner og som gør fædrene til brobyggere mellem andre fædre og samfundet. Det er ligeledes læringsforløbet, der binder de frivillige fædre sammen på tværs af landet - da det er indsatsens fælles referenceramme. 

Alle relevante dokumenter, som skal bruges til at koordinere læringsforløbet findes bag mur på vores hjemmeside under menuen Indsatsdokumenter til venstre. Alle dokumenter er tilgængelige for vores samarbejdspartnere. Herunder er forløbets faser listet op for overskuelighedens skyld. Ønskes der yderligere oplysninger om forløbet, så kontakt os via baba@socialtansvar.dk eller på telefon 40 11 73 18.

#	Step by step
1	Møde om forberedelse af opstartsdag, samt facilitering af forløbet (aftales med baba pr. telefon eller mail)
2	Afholdelse af opstartsdag
3	Forberedelse og gennemførelse af forløbet (modul 1-8), inkl. løbende evaluering
4	Planlægning og afholdelse af advisory board-møder (start, midtvejs og i slutningen af forløbet)
5	Planlægning og afholdelse af afslutningsceremoni

#	Dokument
1	3.0 Oversigt over læringsforløbet

Læringsforløbet består af:

• 18 moduler.  Læringsforløbet kan afholdes på 18 hverdagsaftner eller 9 lørdage, eller en blanding af de to løsninger. 
  

Dilemmamødet kort fortalt

Vores dialogmetode er central i forløbet. For at skabe de bedst mulige forudsætninger for en frugtbar dialog, har vi udviklet en ny dialogmodel, som er disegnet til at skabe tillid mellem fædre og fagpersoner. Under hvert af de 8 heldagsmoduler kommer der en gæst ud, som via sin rolle som fagperson repræsenterer en del af 'systemet'.

Vi vender mødet på hovedet!
For at sikre, at fædrene ikke får følelsen af en løftet pegefinger ved at gæsten fra 'systemet' holder oplæg, er vi kommet frem til en anderledes dialogmetode. Hos os stiller vi spørgsmål, og lader fædrene svare først. Gæsten får dermed en anderledes rolle end normalt, når vedkommende først bliver sat til at lytte. Det giver gæsten mulighed for at få øje på fædrenes ressourcer og motivation i forhold til deres børn.

Det betyder ikke, at gæsten ikke er bidragsyder. Det betyder blot, at gæsten må være lidt tålmodig med at få lov til at komme med sin faglige viden, til efter fædrene har videndelt. Det bevirker, at de frivillige og gæsten oplever en mere ligeværdig situation, når de i fællesskab til sidst i mødet skal løse dilemmaer, som vanskeliggør samarbejdet mellem fædre og 'systemet'.

Metoden gør det til en fed oplevelse for alle involverede. Fædrene bliver hørt og anerkendt, gæsten (systemet) opdager fædrenes ressourcer og bliver klogere på, hvordan de ressourcer kan anvendes, samtidig med at nye løsninger på vanskelige problemstillinger kan findes.

Du kan se en film om dilemmamødet her: 

Fædrenes egne visioner er drivkraften

Vi mener det, når vi siger, at vi ønsker at skabe forandring. Vi er ikke i mål, før vores frivillige er klædt på til at skabe positiv forandring hos sig selv, i familien, hos andre fædre og i lokalsamfundet - til gavn for børnene.

For at nå dertil arbejder vi visionært og giver de frivillige værktøjer til at skabe forandring hos sig selv og andre. Fædrene bruger de værktøjer til at komme i mål med deres visioner og bruger efterfølgende de samme metoder til at skabe forandring hos andre fædre i deres netværk/boligområde. Fædrene får:

• Etableret deres helt egen vision for, hvordan de ønsker at være fædre
• Forandringsledelse (Ledelse af identitet i forandring)
• Systemisk tænkning (autopoiese)
• Spørgeværktøjer  (Tomm's spørgeplade)
• Overblik over lokalområdet i forhold til steder, hvor man kan søge hjælp og information og henvise andre fædre til