Forebyggelse gennem styrkelse

baba bygger videre på fædres viden om børns behov. Det sikrer, at fædrene kan deltage i deres børns liv på den måde, der passer dem bedst. Fædrenes ressourcer bringes i spil gennem dialogmøder med lokale aktører, som er i kontakt med børnene, hvor der skabes tillid og etableres nye muligheder for samarbejde. Herunder samler vi noget af den viden, der peger på, hvorfor babas arbejde er vigtigt.

Tillid og lokalt fællesskab

Gennem baba opbygger vi tillid mellem fædre og aktører i lokalmiljøet. Vi opbygger et stærkt fællesskab af fædre som kan samarbejde med andre lokale aktører om at etablere endnu stærkere fællesskaber, der kan gøre en forskel for andre fædre - til gavn for børnene. Vi arbejder med:

  • Tillid mellem fædre og lokale aktører, som er i berøring med børnene.
  • Peer2Peer, som klæder fædre på til at gøre en positiv forskel for andre fædre.
  • Fællesskab af fædre, der vil gøre en forskel til gavn for børn.

Styrkelse af fædredeltagelse

Gennem baba styrker vi fædres muligheder for at deltage i deres børns liv. Fædredeltagelse er helt fundamental for børns muligheder for succes i livet. I baba styrker vi:

  • Tillid til egne evner som far
  • Ny viden om børns behov
  • Nye muligheder for deltagelse i børns liv på egne præmisser 
  • Videndeling om børns behov
  • Et rum, hvor fædre kan snakke fortroligt om udfordringer og dilemmaer i forhold til deres farrolle

Se også babas forandring og resultater

Viden om forebyggelse

Forebyggelse er både en fordel i forhold til at sikre bedst mulige vilkår for alle børn og unge, men også i forhold til at kunne spare penge på den lange bane. 

  • Tillid og lokalt fællesskab: En ny rapport fra ' CERTA Intelligence and Security', med cases fra Danmark, peger på, at lige netop opbygning af tillid og lokalt fællesskab er nøglen i forhold til at modarbejde radikalisering. Og lige netop familierne nævnes i rapporten som den vigtigste faktor i forbindelse hermed. Du kan downloade rapporten herunder:    

    Viden om fædredeltagelse 

    Fædredeltagelse er et forholdsvist nyt forskningsfelt. Herunder har vi listet forskning, som påviser, at fædredeltagelse har afgørende indflydelse i forhold til børns fremtidmuligheder:

    • Intelligens (kognitiv udvikling): Fædres deltagelse helt fra fødslen har vist sig at have stor, positiv indflydelse på, hvordan barnets intelligens og kognitive færdigheder udvikler sig, viser et studie fra England udgivet i 2017 i Infant Mental Health Journal (Find link til download af rapporten længere nede på siden). 
    • Fattigdom: Fædres deltagelse har stor indflydelse på, om børnene ender eller fastholdes i fattigdom. I USA havner 44% af fædreløse unge i fattigdom, sammenlignet med 12% fra familier med en tilstedeværende far (National Center for Fathering).
    • Stof- og alkoholmisbrug: Lav eller ingen deltagelse af en far i barnets/børnenes liv har en stor effekt i forhold til, om børnene ender i stof-og/eller alkoholmisbrug (National Center for Fathering).
    • Fysisk og psykisk helbred: Unge, hvor faren ikke har været tilstede, er mere usikre på sig selv og deres identitet, er oftest mindre fysisk aktive og psykisk mere ustabile. I USA er 85% af alle unge med adfærds-forstyrrelser fra familier uden en far (National Center for Fathering, The Fatherless Generation).
    • Uddannelse: Uddannelsesniveauet er væsentligt højere, hvis man har haft en aktivt deltagende far. I USA er 71% af unge, der dropper ud af en uddannelse fra faderløse familier. Unge, der gennemfører en uddannelse fra faderløse familier klarer sig generelt dårligere end unge fra familier med en aktivt deltagende far (National Center for Fathering).
    • Kriminalitet: Kriminalitetsraten er væsentligt højere, hvis faren ikke har været aktivt tilstede i den unges liv. I boligområder med generel lav fædredeltagelse, er der ligeledes større sandsynlighed for vold blandt unge. Dvs. det tyder på at lav fædredeltagelse blandt fædre generelt smitter af på alle unge i et boligområder. Det viser betydningen af at få skabt en bredere kultur blandt fædre i forhold til deres rolle som deltagere i børnenes liv i området (National Center for Fathering).
    • Seksuel aktivitet og teenage-graviditeter: Unge uden en aktiv far i familien, debuterer væsentligt tidligere seksuelt og der er langt flere teenange-graviditeter hos unge piger, der ikke har haft en deltagende far i deres liv. (National Center for Fathering).
    • Selvmord: Der er flere tilfælde af selvmord hos unge, der ikke har haft en aktivt engageret far. I USA sker 63% af alle selvmord i faderløse familier, hvilket er fem gange hyppigere end i familier med en deltagende far. (National Center for Farthering; The Fatherless Generation).
    • Hjemløshed: Flere unge fra faderløse hjem ender på gaden end tilfældet er hos familier med en tilstedeværende far. I USA er 90% af alle hjemløse unge fra familier uden en far (The Fatherless Generation).
    • Vold og voldtægt: Sønner fra faderløse hjem står i højere grad for vold og voldtægt, end sønner fra familier med en aktivt deltagende far. I USA kommer 80% af voldtægtsmænd fra familier uden en deltagende far (National Center for Fathering, The Homeless Generation).

    Børns behov

    Rapport: Børns syn på 'den gode far'

    baba har gennem samarbejde med University College Lillebælt haft en gruppe studerende til at kigge på, hvordan børn opfatter en god far. De har interviewet 325 børn, som grundlag for datamaterialet. Du kan læse rapporten: Her

    Kilder og yderligere læsning