Fonde og sponsorer 


Egmont Fonden

 
Egmont Fonden støtter baba med én million kroner i 2018-19 til udvikling og forankring af baba-indsatsen
.

Vi er meget stolte over, at Egmont Fonden støtter udviklingen og forankringen af baba med én million kroner i 2018-19. Egmont Fondens målsætning er, at sikre at alle børn gennemfører en uddannelse. baba arbejder for at styrke fædres deltagelse i børns liv.    

Fædres deltagelse i børns liv er en vigtig faktor i forhold til at børn og unge får en uddannelse. Børn fra familier med en aktivt deltagende far opnår i langt højere grad en uddannelse, end børn fra familier, hvor far er fraværende.  

Vi har, med Egmont Fondens støtte, været godt i gang i 2018 og 2019 med at styrke vores organisering og praksis, således at vi kan nå flest mulige børn og unge for færrest mulige midler. I 2018 starter vi, indtil videre, op i 8 områder - og der er plads til flere.

Læs mere om Egmont Fonden her

Udlændige- og Integrationsministeriet

Udlændinge- og integrationsministeriet støtter baba gennem Styrelsen for International rekruttering og Integration. 

Læs mere om Styrelsen for International rekruttering og Integration her. 

TrygFonden

Vi er stolte over, at TrygFonden har valgt at gå ind i kampen for mere fædredeltagelse ved at støtte os med knap 3 millioner over   2 år. 

TrygFonden arbejder for, at alle i Danmark kan tage ansvar for egen og andres tryghed. Det matcher perfekt med det arbejde vi gør. Mere fædredeltagelse har en forebyggende og tryghedsskabende effekt, både for den enkelte og lokalsamfundet.

De seneste år har TrygFonden anvendt 600 millioner kroner om året på projekter inden for kerneområderne sikkerhed, sundhed og trivsel. Og vi er glade for den anerkendelse, der ligger i, at de kan se vigtigheden af de frivilliges arbejde i baba.

Bevillingen har til formål at udbrede baba til flere områder og dermed giver os mulighed for at lave endnu mere forebyggende arbejde i endnu flere områder, få endnu flere frivillige med om bord og derigennem gøre en endnu større forskel.

Læs mere om TrygFonden her

Velux Fonden

VELUX FONDEN har bevilliget 3 millioner til "Fonden for Socialt Ansvars indsats baba med det formål at styrke vores indsats" mhp at få flere udsatte fædre ind i lokale baba-fællesskaber under temaet ’Fællesskab for alle’.

Vi er enormt glade for, at VELUX FONDEN har bevilliget 3 millioner" over en 2-årig periode til videreudvikling af baba-fællesskabet. Bevillingen skal sikre "at baba udvilkler, tester og implementerer  nye metoder for vores lokale fællesskaber, "så vi sikrer, at flere udsatte fædre finder vej ind i netop de lokale fællesskaber af fædre.

VELUX FONDEN begrunder bevillingen med, at de gennem den håber at medvirke til "at fremme, at minoritetsfædre bliver aktive fædre i frivillige indsatser og konstruktive fællesskaber, således at børns liv og muligheder styrkes". VELUX FONDEN er dermed i den grad med til at styrke fædres deltagelse i børns liv. En styrkelse, som vil komme de fædre og børn (og familier), der har allermest brug for det, til gavn.

Læs mere om VELUX FONDEN her. 

Liljeborgfonden

Takket være en bevilling fra Liljeborgfondens COVID-19 akutpulje kan vi hjælpe endnu flere pressede familier tilbage til en tryg post Corona-hverdag.

Mange familier har oplevet et øget konfliktniveau, stress og eskalering af vold i hjemmene under de mange uger i isolation – og dem kan vi nu hjælpe og støtte i endnu højere grad. Det gør vi gennem coaching forløb hvor fædrene vil få konkrete metoder til konflikthåndtering og til at skabe positive familiedynamikker, som gør en enorm forskel i en presset hverdag.
Vi er utroligt glade og taknemmelige for støtten fra Liljeborgfonden, som medvirker til at lette hverdagen for forældre og børn i hele landet

Ole Kirk's Fond

Ole Kirk's Fond har støtte baba, så vi fortsat kunne styrke vores CoVid-19 indsats.
Støtten har muliggjort at vi fortsat har kunne sætte fokus på myndighedernes anbefalinger og støtte baba-frivillige i, at oplyse deres netværk om corona-situationen. Du kan læse mere om Ole Kirk's Fond her

Tidligere samarbejdspartnere

OAK Foundation Denmark

OAK Foundation Denmark sidder i baba styregruppe og har tidligere finansieret baba. Nu yder OAK Foundation strategisk sparring og støtte. Læs mere om OAK Foundation Denmark her

@lliancen

baba er tidligere blevet støttet med midler fra @lliancen. @lliancen har støttet baba med at udvikle en projektlederuddannelse for baba-fædre. baba-fædrenes projekter skulle omhandle digitalt forældreskab og blev formidlet til lokale områder og netværk.
Læs mere om @lliancen her.