Bliv medlem af NFSA

Fonden for Socialt Ansvar byder løbende nye organisationer inden for i sit netværk. Se nederst på siden hvilke kriterier der skal opfyldes for at kunne være med. Du kan også tilmelde dig her på siden.

”Sammen er vi stærke” er grundlaget for Netværk for Socialt Ansvar, der p.t. tæller flere end 50 danske organisationer, som arbejder med frivilligt socialt arbejde. Netværket er etableret og drevet af Fonden for Socialt Ansvar, og gennem netværket får organisationerne en række muligheder, de ikke har alene. Netværket intensiverer samarbejdet organisationerne imellem. Koordineringen af den frivillige indsats bliver øget, ligesom samarbejdet de tre sektorer imellem styrkes.

I Netværk for Socialt Ansvar får organisationerne mulighed for erfaringsudveksling og for at etablere samarbejde på tværs af de enkelte organisationer. Der er også eksempler på, at organisationer har fusioneret i processen – simpelthen fordi det gav bedre mening at samle kræfterne og optimere. Det betyder, at organisationernes indsatser bliver mere effektive, og at de bliver i stand til at bruge tildelte midler mere effektivt.

Kriterier for optagelse i Netværk for Socialt Ansvar

For at sikre størst mulig værdi og faglighed i de temaopdelte netværk, har vi opsat en række kriterier for at blive optaget i netværket:

  • Du er leder i en frivillig social organisation
  • Du kan tilslutte dig Netværkets værdier:
    - Vi tager ansvar
    - Vi er engagerede
    - Vi er omsorgsfulde
    - Vi har altid overskud til andre
  • Din organisation har organisatorisk robusthed og et landsdækkende perspektiv
  • I er politisk og religiøst uafhængige

Tilmeld dig NFSA

Udfyld nedenstående formular så kontakter vi dig snarest muligt for optagelse i vores netværk.

Vi glæder os til at høre fra dig!