Tryghed og kriminalitet

I Fonden for Socialt Ansvar arbejder vi også forebyggende, og vi tror på at en langsigtet indsats er den bedste. Det betyder bl.a. at vi gennem vores indsats baba hjælper fædre med at blive mere aktive og deltagende i deres børns liv, hvilket på længere sigt afhjælper, at børnene ender i kriminalitet. I Natteravnene skaber vi tryghed for unge i nattelivet og vi ved, at Natteravnenes tilstedeværelse i gadebilledet forebygger kriminalitet og hærværk.

Natteravnene

Natteravnenes primære formål er at skabe tryghed for unge i nattelivet. Natteravnene har en positiv effekt på nedbringelsen af kriminalitet. Med deres tilstedeværelse er Natteravnene med til at mindske hærværk, og i nogle politikredse er anmeldelser om hærværk faldet med op til 50% efter Natteravnene er begyndt deres vandringer i området. Når Natteravnene er på gaden, nævner både unge og deres forældre, at det er som at have en ekstra ven med i byen og at følelsen af tryghed stiger.

baba

Børn, der ikke har haft en aktiv deltagende far som en god rollemodel i sin barndom, har større risiko for at ende i kriminalitet eller radikalisering.  Det er ligeledes et faktum, at deri udsatte boligområder, hvor fædredeltagelsen er lav, er større sandsynlighed for vold blandt unge. Vi arbejder for at skabe aktive fædre, der deltager i deres børns liv og er med til at skabe gode ressourcestærke familier i udsatte boligområder i Danmark.