Netværk for Socialt Ansvars vision, værdier og formål

Fonden for Socialt Ansvar driver netværket Netværk for Socialt Ansvar (NFSA), som består af godt 60 organisationer, der alle arbejder inden for det frivillige sociale område.

Formålet med netværket er, at frivillige sociale organisationer opnår et større samarbejde og indtager en mere offensiv rolle i forhold til politikerne og den offentlige og private sektor, som ofte udtrykker ønske om i højere grad at inddrage civilsamfundet. Netværket skaber værdi for alle parter og giver mulighed for fag-faglig sparring med ligesindede, for at fælles udfordringer kan debatteres og for at der er mulighed for vidensdeling på kryds og tværs af organisationer i et fortroligt rum.

Det er Netværk for Socialt Ansvars vision, at vi i fællesskab kan styrke civilsamfundet som helhed samt samarbejdet mellem civilsamfund og den offentlige og private sektor.

Netværket arbejder ud fra samme værdier som Fonden for Socialt Ansvar:

Vi tager ansvar

Vi er omsorgsfulde

Vi er engagerede

Vi har altid overskud til andre